2. September 2023


Privat lokation i Gadstrup ved Roskilde.

Ejendommen bestod af hovedhus på ca. 130 kvm i 2 plan.

Husets beboere er mange år blevet chikaneret af en eller flere tilstedeværelser i huset.


DPA oplevede at huset var ret ubehageligt at opholde sig i, med følelsen af konstant at være overvåget. Holdet oplevede on/off rempod aktivitet og havde en 8-10 lang samtale over rempod med intelligente svar.

Ydermere var der aktivering af kattekugler flere gange på kommando samt K2 måler aktivitet. 

Aktiviterne startede allerede da holdet var ved at opsætte udstyret i huset.

En af DPAs medlemmer oplevede under en EVP session at noget kom helt tæt på og hvæste ham i hovedet.



Vi har i løbet af aftenen en fornemmelse af at tilstedeværelsen ikke er så begejstrede for at vi er der. Et klart svar kommer tilbage, det er dog svært at tyde hvad der bliver sagt

Her høres holdet i baggrunden alt imens klienten spørger ind til tilstedeværelsen. Et klart svar kommer tilbage hvor der siges "Der var nogen"!

Morten og Monica taler om fodtrin som klienten ofte hører i huset, idet holdet flere gange hører lyder af en "nisse" som løber rundt deroppe, og de får samtidig svar på diktafon



Morten sidder på trappen til førstesalen, hvor et vindpust efterfulgt af et hvæs rammer ham i hovedet. Hele oplevelsen var overraskende og ubehagelig så han løber ned af trappen og skal i 5 min lige samle sig. Holdet havde 3 diktafoner liggende forskellige steder på førstesalen og for foden af trappen og alle 3 har opfanget hvæset i forskellige vinkler og niveaer.

Efter at Morten lige har sundet sig går han tilbage mod trappen til førstesalen, allerede her opfanger diktafonen på førstesalen et "Hej". Morten spørger om de lige skal prøve igen, og hertil kommer sørme et svar mere.

Monica er ved at opstille rempods og diktafoner på førstesalen. Når udstyret sættes op efterlader vi altid en besked om hvordan det der er tilstede skal bruge udstyret. Her svares med det samme på rempodden hele 2 gange. Efter at rempodden er gået af kommer ydermere et "Hej" på diktafonen. Så må man sige at vi er kommet igang :-)

Morten spørger om tilstedeværelsens navn og får et direkte og tydeligt svar

Morten og Monica spørger om de har lyst til at forlade huset, hvorefter der svares flere gange. Det er ganske svagt men det lyder som om at der svares "Ja selvfølgelig"

Holdet står i gangen og snakker, hvor der samtidig ganske tydeligt er et hav af hvsikende stemmer som taler oveni samtidig

Regina er i husets soveværelse hvor hun spørger om det tilstede ikke kan finde ud af at bruge udstyret. Hun svares med et "ha ha ha"

Diktafon ligger i soveværelset, to fra holdet går forbi soveværelsesdøren hvor der siges "Hallo"

Regina syntes at aktiviteten i soveværelset er for lav og prøver at skubbe på for at få ånderne igang. Hertil svarer en kvinde "Kan i høre ham". Vi mener at kvinden taler om den herre som holdet har kommunikeret med ovenpå.

Morten beder det som er tilstede om at sige sit navn.... hvortil der kommer et svar. Ejeren af huset har efterfølgende bekræftet at navnet er det samme som en afdød i familien man mener er tilstede.

Holdet oplevede en del rempod aktivitet med intelligente svar, her følger en del af dem.

Her spørges om det er den sure mand som hvæsede Morten i hovedet.

Morten og Monica forespørger om de skal hente ejeren af huset op på førstesalen til at deltage i samtalen

Så er ejeren kommet op og rempod reagerer

Ejeren har ved flere lejligheden forsøgt via husrensning af komme af med det som er i huset uden held. Tilstedeværelsen er generet af at hun har forsøgt at komme af med dem.

Morten og Monica hører en mandestemme, og diktafonen har opfanget den

Katja og Monica snakker til den lille dreng som ejeren af huset mener er i huset. De hører begge to en der griner.... og lyden af et barnegrin er kommet med på diktafonen.

Manden i huset er på sygehuset og Monica spørger det som er tilstede om han skal komme tilbage igen.

Morten vender tilbage til førstesalen og får svaret "gå væk"

Lyden af bumbende fodtrin på førstesalen - utydeligt men de er der