Spøgelsesjægeren Blev Den Jagede

Søndersø Kirkegård

En mørk og kold lørdag aften i september for nogle år siden, var Dansk Parapsykologisk Aspekt på undersøgelse på Søndersø kirkegård. Det var en undersøgelse hvor vi fik afdækket noget meget ubehageligt. En undersøgelse hvor vi mærkede ubehagelige energier, hvor vi nærmest blev fysisk dårlige på lokationen, og hvor vi fandt ud af, at det mest ubehagelige område, engang havde været galgested. Det jeg vil fortælle om nu er begivenhederne som indtraf i dagene efter undersøgelsen.

I de første par dage efter en undersøgelse kan man godt være plaget lidt af træthed. Man er jo ikke vant til at være oppe det meste af natten, og man bruger jo sine psykiske sanser ret meget, og det kan sagtens udmønte sig i træthed. Den fortager sig dog som oftest, efter et par dage.

I mit tilfælde, efter undersøgelsen på Søndersø, fortog den sig ikke!
Tværtimod. Jeg sov som en sten, som var jeg besvimet, jeg var helt væk. Tung drømmeløs søvn, men alligevel var jeg overhovedet ikke udhvilet når jeg vågnede. Jeg undrede mig, men tilskrev det tankespind omkring nogle ting jeg sloges lidt med i mit privatliv, på daværende tidspunkt.

Jeg var på det tidspunkt sygemeldt efter en operation, og om søndagen begyndte jeg at arbejde på det materiale vi havde indsamlet. Lyttede og så det igennem, og jeg arbejdede på en EVP, på at fjerne støj og få gjort den mere tydelig.

i løbet af mandagen begyndte jeg at få det dårligere, fysisk. Jeg var lidt stakåndet, fik anfald af koldsved, små svimmelhedsanfald, og mine ben føltes som gele. Først troede jeg at jeg var ved at få influenza eller lignende. Jeg forbandt det ikke med noget paranormalt. Langsomt blev symptomerne mere udprægede, jeg holdt mig inden døre i troen på en snigende influenza, og arbejdede stadig på materialet.

Tirsdag aften kom de første... Ja, det er jo forkert at sige psykiske symptomer, men de første tegn på at det her ikke var influenza. I løbet af aftenen sneg en underlig og meget ubehagelig fornemmelse sig ind på mig. Jeg følte mig ikke tilpas, jeg følte mig lidt angst, uden at kunne sætte en finger på hvorfor. Meget ubehagelig til mode sad jeg flere gange om aftenen og kiggede mig over skulderen, ikke på grund af følelsen af at der var nogen, men på grund af den negative og næsten paranoide følelse... Da jeg gik i seng var det værre, jeg følte "noget", at et eller andet hvert øjeblik kunne komme brasende gennem døren til soveværelset.

Her er det vigtigt for mig at få én ting på plads....

Jeg har nu udført paranormale undersøgelser gennem 15 år. Jeg har været på mange undersøgelser. Jeg har gået rundt i fangekældre på slotte midt om natten. Jeg er blevet knurret af, af en hund der ikke var der. Jeg er blevet overrumplet af følelser af sorg, desperation og tungsind, fra energier fra gammel tid. Jeg har stået på et teater midt om natten, og blevet overrumplet af en enorm høj og skræmmende larm. Jeg har været på steder med meget dårlig energi, og jeg har FØLT den energi. Jeg har været i ligkældre - MED lig... Været i mørke kældre på gamle sindssyge hospitaler. Jeg har i mit hus set masser af skikkelser og skygger. Jeg har set en persiennesnor bevæge sig uden nogen logisk forklaring. Min veninde har fået et dask i nakken, og min søn er blevet rørt på fødderne flere gange. Jeg har fået bekræftet at en person er død på mit badeværelse. Jeg har været gennem alt dette, og jeg har aldrig været bange. Aldrig....

Nu var jeg bange.... Mest fordi jeg ikke anede hvad det var. Jeg har aldrig nogensinde før haft denne følelse... Aldrig haft en følelse der bare mindede om denne. Der var absolut ikke nogen fysiske fænomener. Ikke nogen smækkende døre, ikke nogen skridt, intet der bevægede sig. Intet jeg kunne forholde mig til. Kun denne sorte følelse, der åbenbart kom ud på aftenen, og var væk om morgenen... I de psykiske timer mellem midnat og klokken 6...

Onsdagen kom og gik. Jeg havde det trods alt bedre om dagen, selv om de fysiske symptomer stadig var der... Omkring midnat kom det igen. Denne gang værre. Følelsen var skræmmende, paranoid.... Jeg ventede hvert øjeblik på at noget kom brasende.... overrumplede mig. Ydermere var det som om mine tanker hele tiden bevægede sig i negative spor. Tænkte på død og ulykke.. ville ikke, men tankerne kom derover hele tiden.... Da jeg gik i seng var jeg skræmt. Lå og lyttede, lå og kiggede på døren, og var sikker på at NU... NU kom der et eller andet og sparkede døren ind.... Det skete ikke og søvnen kom som en befrielse...

Torsdagen kom, og jeg havde det dårligt.... Jeg har en veninde som er meget spirituel, og bl.a. kan heale utrolig kraftigt. Jeg vil her kalde hende A. En person i mit nærområde havde bedt om hjælp til at få renset huset da hun mente at der var noget, og A havde lovet at komme og gøre det. A og jeg mødtes hos mig til en kop kaffe, inden vi skulle op til klienten. Da A var her havde jeg det rigtig dårligt fysisk. Konstant koldsved, benene rystede og jeg var konstant småsvimmel. Jeg fortalte A om hvad der var hændt, og jeg gjorde min sædvanlige fejl, nedtonede det... Derfor fik A ikke indtryk af, hvor slemt det egentlig stod til. Helt klart min egen fejl.

Vi gik op til klienten, en gåtur på 5 minutter. Da vi satte os derinde slog det mig at mine fysiske symptomer var væk. Jeg havde det fint. Det var rigtig dejligt at slippe for de følelser. Men også tankevækkende....
Efter rensningen gik vi over og handlede ind, og derefter hjem til mig igen. Jeg fik det dårligt igen, men ikke så slemt som om eftermiddagen. Vi spiste og hyggede, og aftenen gik udmærket omend jeg følte de fysiske symptomer.
Jeg talte med A om at rense mit hus næste dag. Hun har nogle meditationer hvor man går ind og renser sit hus, og dernæst trækker beskyttelse over huset. Som sagt har jeg nedtonet hvor slemt det stod til, men A sagde dog til mig da jeg fulgte hende hjem, at hvis det blev helt galt, så måtte jeg komme derned....
Jeg havde på Facebook skrevet en status, og flere af mine spirituelle venner havde lovet at sende lys og healing til huset. Jeg følte at det var derfor aftenen var gået så godt og hyggeligt, derfor - og selvfølgelig fordi min veninde var der.
Da jeg kom hjem efter at have fulgt A hjem, så jeg lidt tv. Det blev dog hurtigt for meget, for følelsen kom igen, voldsommere end før. Jeg var nødt til at gå i seng.... Det hjalp ikke. Jeg havde det elendigt, var skræmt, angst, og kunne overhovedet ikke finde ro.

Efter midnat da jeg lå i sengen og var skræmt, fik jeg en sms fra min daværende kæreste, om jeg sov. Det gjorde jeg jo ikke, og jeg ringede til hende. Hun fortalte at hun havde prøvet at stille ind på hvad det var der var i huset, men kunne ikke rigtig få noget klart igennem. Dog kunne hun fornemme at det havde forbindelse med enten min computer, eller noget af mit udstyr vi havde haft med på undersøgelsen. Materialet lå på det tidspunkt både i min computer, men stadig også i udstyret..... Desuden sagde hun at hun havde en følelse af, at jeg skulle væk. Nu!

Klokken 1 om natten traf jeg beslutningen. Baseret dels på hvordan jeg havde det både fysisk og psykisk, og ikke mindst på hvad min kæreste havde fortalt mig. Jeg var nødt til at ringe til A... Jeg undskyldte og forklarede at det var helt ad Pommern til. Min kærestes udtalelse om at jeg skulle fjerne mig fra huset med det samme, sammenholdt med min egen følelse af at det var eskaleret yderligere, gjorde at jeg ikke kunne være i huset mere.... Jeg måtte væk... Fra jeg fik A´s accept og til jeg var på cyklen, gik der ikke 5 minutter... Jeg følte en lettelse da jeg kom væk fra huset, da det var uden for synsvidde...
Jeg ankom hos A, og vi fik redt op i stuen mens kaffen bryggede. Da jeg fik et øjeblik i køkkenet hvor jeg lige kunne stå stille og reflektere, brød jeg sammen.... Jeg græd.... Det hele havde været for meget, og jeg var bare glad for at være væk fra huset. Glad for at kunne slappe af hos A, og slippe for den modbydelige sorte stemning og angst.....

Næste dag, fredag, efter en dejlig nat med en god søvn - for første gang siden lørdagens undersøgelse - gjorde vi efter morgenmaden klar til at tage ud i mit hus, og rense ud.
A er meget spirituel, og hun er også kristen. Vi ville benytte os af meditationsteknikken, som i andre tilfælde havde vist sig meget virkningsfuld. Desuden medbragte vi remedier af forskellig art, til at lægge beskyttelse bagefter. Jeg havde næsten en følelse af, at vi skulle ud og foretage eksorcisme... Jeg ved det lyder overdrevet, men det var vitterligt den følelse jeg havde. Jeg så for mig da præsterne ankom til huset, i filmen eksorcisten...

Vi kom til huset og låste os ind.... Og havde der været tvivl om hvorvidt der var noget, så var tvivlen væk... Vi havde ikke været der i 5 minutter, så kom svimmelheden, koldsveden, stakåndetheden, og geleen i benene tilbage... "Det" angreb mig med det samme.... A kunne ikke mærke det så voldsomt med det samme, men var dog stakåndet, og kunne mærke at det var svært at trække vejret frit....men det skulle blive værre for hende...

Vi startede med at fylde vand i nogle forskellige glaskarafler... Vand har jo en energi, og kan påvirke paranormale fænomener meget... A er som tidligere nævnt en meget kompetent og yderst kraftfuld healer, og hun velsignede vandet i karaflerne, med forskellige typer energi... Desuden trak hun beskyttende lys ned over huset.... Da hun velsignede vandet med Helligånds energi, fik hun det virkelig dårligt. Da fik hun voldsom kvalme, blev svimmel, og var ved at besvime. "Det" kunne IKKE lide helligånds energi....

Vi fik placeret karaflerne, og begyndte på den rensende meditation.... Det tog små 20 minutters tid, og det hjalp.... Vi var enige om hvor i huset energien lå, og den var væk. Vi kunne begge umiddelbart mærke det. Der var blevet en meget bedre stemning i huset, vi kunne frit trække vejret, og de fysiske symptomer var væk. Bortset fra at vi begge havde en tydelig kvalme som følge af udrensningen....

Vi udførte den anden meditation som lagde beskyttelse af huset, og der var en dejlig stemning. Det havde hjulpet, den sorte energi var væk, og det var igen behageligt at være i huset.
Efterfølgende blev der en klart bedre stemning i huset, men det blev aldrig helt så godt, som det var før oplevelsen, og det var en lettelse til sidst at fraflytte huset.


Sådan en oplevelse er hvad man kan risikere at komme ud for som ghost hunter, men det er ekstremt sjældent. Det er første gang i de 15 år, at nogen i vores gruppe har været udsat for det. Man skal bare være klar over at det KAN ske, og man skal kunne håndtere det. På trods af at vi foretog en psykisk ”rensning” da vi forlod kirkegården, fik jeg alligevel den energi med hjem.
Endnu en paranormal oplevelse, og faktisk en oplevelse jeg er glad for nu. Det giver erkendelse, det giver dybde og erfaring, og det giver ballast til erkendelsen af, at der ER mere mellem himmel og jord. Men Gud ske lov, kan man oftest gøre noget ved det....