Melmeter

Garry Galka og Melissa Galka
Melmeter apparat serien blev opfundet af amerikaneren Gary Galka på en ganske trist baggrund. Galka er elektroingeniør, og har et firma, der fremstiller elektroniske apparater til diverse datalogging.
Den 24 september 2004 om aftenen, kørte Galka`s datter Melissa galt i sin bil og blev livsfarligt kvæstet. Den 28 september måtte familien tage den hjerteskærende beslutning, at slukke for respiratoren da der intet håb var for overlevelse. Melissa blev 17 år….

I tiden derefter begyndte der at ske ting hos familien Galka. Lys tændte og slukkede, TV tændte af sig selv, og de mente at de kunne dufte hendes parfume. Familien begyndte endda at mene at de kunne føle hende prøve at give dem kram. Det fik Gary Galka til at læse nærmere om paranormale undersøgelser, og han besluttede at prøve at lave en EVP session. Familien fik optaget EVP`er der unægtelig lyder meget som Melissas stemme. Familien kunne sammenligne med flere telefonbeskeder fra hende, de havde gemt.

Imidlertid fandt Galka også ud af, at der ikke var apparater decideret konstrueret for at prøve at opnå åndelig kommunikation. Det satte han sig for at konstruere, og resultatet blev det såkaldte Mel meter. Det er opkaldt efter datteren, der blev kaldt Mel. Apparatet fik typebetegnelsen Mel meter 8704, 87 er Melissas fødeår, og 04 året for hendes død. Det første apparat indeholdt kun EMF måler og termometer, men efterfølgende er der bygget mere på. Dette Mel meter indeholder også rempod, samt rødt lys. Det røde lys bruges fordi det ikke ødelægger nattesynet.

Så hver gang en paranormal efterforsker bruger sit Mel meter, sendes der en tanke til Melissa Galka. I hvert fald hvis brugeren kender historien bag Mel meteret.
Melmeter