ISAI - International Search for Afterlife Intelligence

Som stifter og leder af Dansk Parapsykologisk Aspekt har Kim opnået medlemskab af den internationale samarbejdsgruppe ISAI, som står for International Search for Afterlife Intelligence, og er blevet udnævnt teamleader i ISAI.
ISAI er en gruppe af ledere af – og de fleste også stiftere af – paranormale researchteams rundt omkring i verden.

Ideen med ISAI er at lave en slags vidensbank omkring det paranormale, og have et sted at diskutere resultater, teorier og beviser, samt at prøve at udvikle paranormale eksperimenter på tværs af landegrænser.
På sigt er det også planen at medlemmerne af ISAI skal mødes fysisk, dels for at foretage paranormale undersøgelser, og dels for at drøfte beviser, teorier, og eksperimenter.
Som nævnt er ISAI for ledere af paranormale teams, og medlemmernes paranormale teams spiller indirekte også en rolle i ISAI, da de enkelte gruppers resultater, materiale og beviser, også bliver taget op i ISAI regi.
Indtil nu har ISAI medlemmer i England, Holland, USA, Indien, og Danmark.
ISAI